Hurra for læsegrupper!May 26

Ja.. så har jeg overstået mine fire skriftlige eksamener. Havde den sidste tirsdag. Så nu gælder det de fire mundtlige, og dermed er der jo også en læseferie, hvor der bare skal læses igennem. Det er dog lettere sagt end gjort, vil jeg mene. For når man læser alene kræver det en del selvdisciplin, har jeg erfaret, og det er specielt svært at få læst noget, hvis der er en masse huslige ting, som lige ville være rare at få gjort.

I onsdags skulle jeg læse til engelsk, men det blev godt nok ikke til så meget.. desværre.. nogle ville nok sige, at jeg bare skal sparke mig selv godt og grundigt bagi, hvilket jeg vil give dem fuldstændigt ret i! Problemet er bare, at det prøver jeg allerede på. Jeg ser frem til at det bliver lettere, når jeg mødes med en læsegruppe, som jeg skal i de tre andre fag. Det er lige det der med at få taget hul på bylden, som er sværest for mig, tror jeg. Og så det, at den slags læseferie jeg har haft indtil nu, dvs. i forbindelse med de skriftlige eksamener, ikke har krævet så meget af mig. Der er stort set ikke noget der skal læses, nemlig.. Så det er vist også “bare” lige det med at komme i gang igen, efter en ferie næsten uden “læse” foran. Jeg håber virkelig, at jeg kan tage mig sammen, for det ligner bestemt ikke mig at være ligeglad med eksamen, hvilket jeg bestemt også vil mene, at jeg ikke er.

Aih altså.. hvorfor skal man være så flittig..?!
Hvordan har du det med at læse til eksamen?

FilmklichéerMay 23

Jeg så omtalen for en film i tv her den anden dag. Den hed The Core og handlede om nogle forskere, som havde opdaget, at Jordens kerne var holdt op med at dreje rundt, hvilket ville få fatale følger for livet på Jorden. Naturkatastrofer og jeg skal gi’ dig ska’ jeg. Filmen går så ud […]

Female ClichéMay 22

Mit første indlæg på min nye blog.. hmm.. på en måde har jeg ventet længe på at komme i gang med den og alligevel ikke.. Jeg har jo haft en blog før på 1710.dk/louise, men den var bare ikke (eller blev ikke ved med at være, i hvert fald) så stor en succes af en […]