Kærligheden er et valg!July 7

Det er utroligt så mange forhold der brydes for tiden.. Både ægteskaber og papirløse forhold. Nogle brud er selvfølgelig fair nok, men jeg synes efterhånden man hører om rigtig mange mennesker som er utro, og det er ligsom om, at det er ved at blive en accepteret risiko, som der naturligt er ved at være i et forhold. Det er selvfølgelig langtfra sådan for alle, men jeg synes alligevel at tendensen er at det bliver mere og mere almindeligt.

Min geografilærer fortalte, den første dag vi havde ham, lidt om sig selv. Noget af det gik på hans ægteskab. Han havde haft en kone, men havde så samtidig forelsket sig i en af sine venners kone. Så det endte med at de to blev gift. Det surrealistiske er så at hans tidligere kone og vennen også valgte at gifte sig. Så de to venner har altså nærmest byttet koner! Og det mest underlige er næsten at de alle fire er venner i dag.. Det må godt nok være et underligt venskab og nogle underlige ægteskaber! Jeg tror jeg ville føle det ret akavet i hvert fald..

Jeg ved ikke om det er fordi folk er blevet respektløse over for deres partner eller det bare er en endeløs jagt på evig forelskelse. Det er så i mine øjne lidt naivt hvis det er det man søger, for så er det jo klart at man hele tiden ender med at skifte partneren ud. Men ok, det er selvfølgelig også en livsstil, bare en sørgelig en af slagsen, synes jeg.. Måske det også kan skyldes sommervarmen og de letpåklædte piger på denne årstid?

Der er jo så forskel på om der er børn med i billedet eller ej, og der er det at “undskyldningen” med at man er vokset fra hinanden er noget bullshit i mine øjne. Det er muligt at det er sket hvis man ikke har plejet sit forhold, men så er man altså selv ude om det! Hvis man har sørget for at pleje det forhold man har, så vokser man ikke fra hinanden. Så vokser man samtidig, og måske ikke i præcist samme retning, men stadig mener jeg at hvis man følger med i hinandens udvikling og er interesseret og deltager, så vokser man ikke fra hinanden. Der er mange som har for travlt til det, og det går ud over forholdet. Det kræver en indsats at få et forhold til at køre, og hvis man ikke er klar til at bruge tid og energi på det, så er man altså ikke klar til at have et seriøst forhold.

Mange forhold kunne reddes af – og nu lyder det næsten som om jeg får procenter, men det gør jeg nu ikke ;) – at læse bogen “Kærlighedens fem sprog”.. Kort sagt handler den om at det er vigtigt at føle sig elsket, og hvis man ikke gør det, så går mange forhold selvsagt i stykker. Men “problemet” er at vi ikke alle udtrykker vores kærlighed på samme måde. Det kan så resultere i at det som en ægtemand synes er at give udtryk for sin kærlighed til sin kone, ikke opfattes på samme måde af konen. Så manden bruger en masse energi på at elske hende uden at hun kan mærke det. Og det går selvfølgelig også den anden vej.
Hvis man finder ud af hvad ens eget kærlighedssprog er og selvfølgelig også sin partners, så har man meget større chance/mulighed for at kunne vise sin kærlighed så partneren forstår det. Men så skal man selvfølgelig også være indstillet på at ville “tale” sin partners kærlighedssprog, selvom det måske ikke falder en naturligt, fordi man selv har et helt andet kærlighedssprog. Forfatteren, Gary Chapman, mener at det kan ændre mange ægteskaber som er på gravens rand, og jeg vil sige at jeg faktisk tror at han har ret!

Kærligheden er et valg!
Er du enig?

“Ferie ferie ferie..July 4

slap nu af, du har fri
og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den vil skinne til ferien er forbi.”
Det var vist sådan det lød i skolegården på Jakobskolen hvert år, når det var sidste skoledag. Dog er det ved at være noget tid siden at det var sidste skoledag for mig, men derfor er […]