Foreningsovervejelser IISeptember 7

Ja, det endte altså med, at vi skiftede til KFS. Og jeg tror indtil videre, at vi er godt tilfredse med valget. Vi har været til to sommermøder, hvor de endnu ikke var startet op efter ferien og så opstartsmødet. Folk er flinke, men man skal jo lige ind i fællesskabet, hvilket godt kan tage lidt tid. Skal vist sparke mig selv lidt bagi for at kaste mig ud i nogle samtaler, men det kommer jo nok også med tiden i forbindelse med f.eks. bibelstudiegrupper og arbejdsopgaver som skal laves i KFS. Vi kender dog også en del mennesker, som går der i forvejen, hvilket absolut hjælper på det.

Det viser sig faktisk, sjovt nok, at to af mine lærere fra efterskolen også går i KFS. Lidt en underlig følelse, men det er faktisk ikke ubehageligt, for de er super søde begge to og jo egentlig ikke så meget ældre end mig. Det er dog lidt et underligt skifte, fordi de i en eller anden forstand var “over mig” før, og nu er det så skiftet til, at vi ligesom er lidt mere på “samme niveau” i stedet.Det endte f.eks. med, at jeg snakkede i 5 kvarter med min gamle dansklærer til sidste møde - hyggesnakkede that is.

Det bliver lidt spændende hvad det ender med mht. bibelstudiegrupper, for KFS har en introgruppe, som går ud på at alle “de nye” mødes i en stor gruppe hver gang “de gamle” har bibelstudie. Det er et forsøg på, at få folk ind i fællesskabet og gøre sådan at ingen føler sig alene, men alle kommer til at kende nogen. Denne introgruppe løber fra nu af til jul. Jeg/vi kan dog ikke helt finde ud af, om vi gerne vil i denne introgruppe eller hellere bare direkte i en bibelstudiegruppe. Der er fordele og ulemper ved begge dele, synes jeg. Men savner jo lidt en bibelstudiegruppe, fordi vores i Bethania jo aldrig kørte ordentligt = vi har ikke haft en ordentlig bibelstudiegruppe i 1,5 år!! Det gør, at det med at komme direkte i en bibelstudiegruppe på en måde tiltrækker lidt mere. Dog synes jeg også, at det med introgruppen er et godt initiativ, og det ville nok hjælpe mig med at komme til at snakke med nogle folk. Tjah, synes det er lidt svært, hvad man skal vælge.. Hvis nogen  har en kommentar, tanke eller whatever om dette, må man meget gerne kommentere her. Det ville virkelig være super dejligt at få nogle forskellige syn på sagen.

5 kommentarer

  1. Erna skrev:
    7/09-2006 - 10:41

    Jeg tror det vil være godt, at komme i en bibelgruppe, der fungerer godt, nu I har været uden så længe. Tryghed og åbenhed for hinanden bygges op over lang tid. Også mht forbøn for hinanden. Men I ved jo bedst, hvad I har brug for.

  2. Mattias Sonne skrev:
    7/09-2006 - 22:22

    Hmm… Jeg ved ikke om jeg rigtig forstår den der introgruppe noget!? Hvad er helt præcist dens formål i forhold til almindelige bibelstudiegrupper? Forhåbentligt er de ”etablerede” grupper dog så åbne, at nye kan komme ind der, og samtidig lærer folk at kende der! Den bedste måde at få folk med, er vel ikke at sætte alle der ikke kender nogen sammen, sammen. Men, at sætte dem der ikke kender nogen, sammen med nogen der kender alle. Hvor det selvfølgeligt er vigtigt, at de ”kendte” så tager sig af de mindre kendte. Sådan en hjælpsomhed skulle det jo netop være i et kristent fællesskab! :-) I morgen fredag, skal jeg starte i en B-gruppe. Også kaldet en cellegruppe. Noget der er startet i forbindelse med den frimenighed jeg kommer i. Jeg glæder mig rigtig meget! For en ting er at komme til Gudstjeneste hver søndag, eller møde etc. Dog er det kristne fællesskab også meget vigtigt, og jeg tror at når folk bliver delt ind i små grupper. Hvor man samles, har bibelstudie lignende ting. Men også sådan ansvar for hinanden osv. Det tror jeg knytter nogen helt andre bånd! Plus, og det syntes jeg er meget vigtigt! Der bliver bedt for alle i menigheden, der bliver tænkt på alle i menigheden ect. For de små grupper beder og støtter hinanden! Der er intet værre end en stor kirke, men hvor ingen kender til hinandens problemer. Og hvor nogen måske bliver glemt! Det er selvfølgeligt ikke sådan at vi skal gå rundt med et skilt, at jeg har det og det problem, bed for mig. Men i det vi har de små grupper, så giver det at man har delt det med nogen i menigheden (Jesus legeme) også at menigheden er med i mere end måske bare ens ”ydre” kristendom. Jesus skal ikke være en del af den kristnes liv, da går personen fortabt - Jesus skal være den kristnes liv! Og hvad vil jeg så lige sige med det? Jo, jeg ville uden tvivl, gå direkte i en Bibelstudiegruppe. Og det er i sandhed også det jeg vil råde jer til!

    Og lige en ting, det er som om det er meget vigtigt for dig, at sige at i allerede kender nogen, så i er lidt inde i fællesskabet. Det lyder som om du ellers kunne være bange for at det ville være svært at komme ind i fællesskabet. Jeg kan så sige, bare rolig! I det kristne fællesskab, der hvor Gud virker, der hvor folk lever i Jesu kærlighed, der vil der altid være åbent for nye! Ellers er der noget galt! (her overvejer jeg så hvorfor jeg aldrig ser nye i LM’s missionshuse, og hvorfor hvis der endeligt kommer en ny, at de så kun er der én gang!) Det er jo det fantastiske i at se – Af nåde er I frelst - . (Ef. 2.5 slutningen) Det giver jo et helt nyt liv! Vi skal lige pludseligt ikke handle efter at blive frelst, for det er vi allerede! Og vi skal handle derpå, netop i at vi er frelst. Gud har mødt de største syndere i verden, med kærlighed. Er det mindste så ikke at vi kan møde andre mennesker her på jorden med den samme kærlighed? Plus, og det er næsten det vigtigste! Den gave vi har fået, den må altså gives videre! Det var ikke for sjov at Jesus døde på det kors, det er ikke for sjov at Jesus siger at får dit øje dig til at falde i synd, så riv det ud. Nej det er skam alvor! Hvorfor det da? Jo, fordi synd skiller os fra Gud, og fører lige juks i helvede. Helvede er en realitet! Det var derfor Jesus hang på det kors, med splinter i hånden osv. For netop vores synd, den der skiller os fra ham. Så vi nu har åben vej til ham. :-) Og det skal vores naboer, vores venner, dem vi end ikke kender også have at vide. Ellers går de fortabt!? Og ja, man kan blive moppet osv, OG HVAD SÃ…? Vi er frelste! :-) se frem til paradiset! Hørte engang et billede på det: Hvis du stod uden for et brændende hus, og du vidste at der var mennesker inde i det, nogen af dem dine mest kæreste, måske Thomas! Andre var nogen du aldrig havde mødt eller snakket med før. Hvad ville du så gøre!??? Bare stå og se på, for du var jo uden for og i sikkerhed!?? Forhåbentligt ikke! Jeg tror du ville gå ind og hive folk ud. Også selvom nogen måske ville kalde dig dum, naiv, og et totalt fjols. Alligevel, tror jeg du ville bruge alle kræfter på at hive folk ud. Lige meget hvor lidt de troede på at det brændte! Desværre opfatter de fleste først at det brænder, den dag de skal stå over for vores herre! I dag brænder huset, men i dag er døren også åben til at få folk ud! Jesus holder den dør åben! Men, en dag skal døren lukkes, og alle der er inden for, skal ende i evigheds ild! Hele bibelen er skrevet pga. én ting! At frelse folk fra det! Jesus døde fordi han ikke ønskede os der, men i paradis, sammen med Gud! Det er et fantastisk budskab at han gik i døden. Og dog har vi så svært for at fatte det! Jeg må i hvert fald minde mig selv om det tit. Også hvis jeg falder i gentagen synd. Så kan alt se kludret ud. Men en ting ved jeg, og en ting kan jeg se foran mig! Korset, det kors hvor Jesus hænger for MIN skyld! Derfor er jeg frelst! Fordi han døde. Amen!

    (ikke læst igennem!! Så er ikke ansvarlig for hvad der står skrevet! ;-) )

  3. Louise skrev:
    8/09-2006 - 12:41

    Puh, Sonne… nu blev den jo kilometerlang igen.. hehe.. men det ligner dig jo, og burde som sådan ikke overraske mig ;)

    For lige at forklare det med introgruppen lidt bedre, så har du selvfølgelig ret i at de nye også skal blandes med de gamle. Og det bliver de jo også til stormøderne. Det er kun når de andre har bibelstudiegruppe(hvilket er hver tredje uge) at de nye så mødes sammen. Det er tre gamle KFS’ere som står for introgruppen og de er der selvfølgelig også. Ja, du har ret i at man skal være imødekommende osv over for nye, og det tror jeg også folk er. Men derfor kan det stadig godt være lidt svært som “gammel” at tage sig af alle de nye. For som gammel vil man jo også gerne snakke med nogle af de gamle, og måske har man som gammel ikke helt samme interesse(altså rent åndeligt burde man have det, ja, men i praksis ved vi jo godt at det ikke altid er sådan det er) for at lære nye at kende fordi man i forvejen er inde i fællesskabet. Man vil jo også gerne snakke med de gamle og have det sjovt med dem. Så man kan jo ikke give 100% af sin tid til de nye, for så holder man jo heller ikke sammenholdet med de gamle ved lige. Man bliver nødt til at dele sin tid mellem dem(ikke dermed sagt at man ikke kan tale med nye og gamle på samme tid, men f.eks. vil der jo være en del indforståede ting osv.). Kan du se hvad jeg mener? Men specielt hvis man kommer som ny og ikke kender nogen som helst, så tror jeg det ville være rart med introgruppen. For så kommer man til at kende nogle af dem som heller ikke rigtigt kender så mange, og der er interessen for at lære nye at kende jo lidt mere på samme niveau. Det er vist nærmest en stor bibelstudiegruppe for de nye. Nogle gange er det sociale arrangementer og nogle gange bibelstudie. Til jul kan man så enten komme i bibelstudiegruppe med nogle af dem fra introgruppen eller nogle af de gamle.. det vælger man selv. Men husk lige at dette kun er hver tredje gang.
    Hmm.. ved ikke om du forstår det bedre nu?

    I går var vi jo til KFS og snakkede med nogle af de gamle og de sagde alle at det var en rigtig god idé at bruge introgruppen. De synes det var fedt, da de var i den. Egentlig var jeg lidt parat til at sige at jeg altså hellere vil direkte i en bibelstudiegruppe, men efter jeg snakkede med folk om det i går, så tror jeg lidt det mere går i den anden retning nu. Introgruppen er jo også nogle gange ligesom bibelstudie ville være i en bibelstudiegruppe.

    Du har ret i det med at det er lidt vigtigt for mig at vi kender nogle i forvejen. Det gør det da klart nemmere at komme ind fællesskabet i KFS. Man kommer jo f.eks. nok automatisk til at tale med nogle af dem som dem man kender, kender. Der er nok ca 80 mennesker til hvert møde, så som ny kan man nok let komme til at føle sig lost, og som gammel er det nok også svært lige at overskue 80 mennesker og se hvem som egentlig har brug for en at snakke med. Tror det er derfor introgruppen er der. For at “få fat” i alle.

    Jeg synes måden du beskriver det kristne fællesskab lyder rigtig godt, men Sonne, det er jo utopia.. sådan er virkeligheden ikke altid. Det er klart det man skal stræbe efter, men det vi som kristne skal stræbe efter bliver ikke altid til virkelighed. Hvis det altid blev det, var vi jo perfekte og hvad skulle vi så med Gud.. ej, forstår du hvad jeg mener. Du siger en masse flotte ord om det og du har helt ret i dem. Sådan burde det være, men i praksis er verden jo ikke altid sådan. Man vil som ny klart komme til at snakke med flere hvis man som person er meget åben og opsøgende end hvis man er lille, mut og lidt fraholdende fra bare at gå hen til nogle man ikke kender og snakke. Sådan er det altså bare..

    (ikke læst igennem!! Så er ikke ansvarlig for hvad der står skrevet;-) )

    ;)

  4. Mattias Sonne skrev:
    11/09-2006 - 2:12

    Jeg forstår sådan set alt det du mener! Så egentligt har jeg ikke så meget at ”svare igen” på….
    Og forstår nu også meget bedre introgruppen.

    Meen, jeg tror vi som kristne skal passe på med at ”ja, vi skal stræbe, men husk, det kan jo ikke lade sig gøre alligevel.” Sådan tror jeg tit vi tænker på det kristne fællesskab, om kampen mod synden ect ect. Og sådan må det ikke være! Vi bliver passive. Og bruger Jesus som en undskyldning, i stedet for som redning. Sådan tror jeg i hvert fald tit det er. Jeg tror ikke vi fatter syndens alvor, før vi virkeligt har prøvet at kæmpe imod den, hvilket mange heldigvis med Guds hjælp også gør. Men, jeg tror stadig at man kan komme til at tænke tanken. Jeg kæmper ikke, for jeg kan ikke vinde. Men der tror jeg man har lavet fred med synden! Og det må man for alt i al verden ikke. Pointen er jo netop at vi bliver nød til at klamre os, virkeligt holde fast ved det kors, fordi, vi ved at ellers går det galt. Har indset at kampen ikke kan vindes, kun kæmpes. (og så alligevel vindes med Jesus :-) )

    Jeg må sige at jeg føler lidt jeg har fået et spark her de sidste dage, til lige at overveje om jeg måske rent faktisk skulle læse det teologi, som jeg har overvejet meget småt. Jeg kan ikke rigtig få det ud af hovedet nu. Men hvorfor skal det nu blandes ind i denne snak!!?!? Jo, fordi, jeg vil ikke læse teologi for at blive præst. Selvom jeg kan risikere det. Jeg vil læse af en grund, nemlig den at jeg vil forstå, og lærer min Gud at kende netop som han er! Ikke som en oversætter måske har tænkt ham, som en prædikant har tænkt ham eller andre. Men, som Gud, i sit eget, (grundskrifterne) er. Jeg syntes tit man ikke er helt sikker på hvad Bibelen siger klart. Det ville jeg håbe teologi studiet ville hjælpe mig til. Selvom der sikkert fortsat vil være store overvejelser igennem det hele. Og denne snak, om Introgrupper eller Bibelstudiegruppe, har fået mig til at tænke på, og jeg ved virkeligt ikke hvorfor! Men en snak jeg havde med en, om selvmord. Jeg er af den klare opfattelse, at selvom man begår selvmord, så kan man sagtens blive frelst, og komme i himlen! Samtidig er det selvfølgeligt også en synd, men i teorien og i troen, der kan man blive frelst af Guds nåde. Da jeg snakkede med ham min kammerat om det, som tidligere kom i en kirke, nu slet ingen steder, Og han som ”modbevis” sagde noget med at der i Bibelen står, Det er Gud der giver og tager liv. SÃ… gik det op for mig hvilket hans tidligere tro har bygget på. At fejler du i forhold til Guds lov. Så er du ikke frelst. Senere hørte jeg så at de år han var kommet i kirken, var pga frygt! Ja, det forstår jeg da godt. Derfor er det så ufatteligt vigtigt at vi lærer Gud at kende, som den han er! Ellers, så går vores liv, vores frelse, den helt forkerte vej. Derfor forstår jeg godt din hungeren efter en ordentlig bibelstudiegruppe, nu efter 1,5 år uden en rigtig en. Det kan godt være at det er sjovt i Introgruppen. Men jeg ville personligt satse på noget fast føde, med det samme, så skal man nok med tiden lærer nogen at kende. (håber jeg) he he.
    Apropos det, så tror jeg man kan få meget Bibel studie ud af det, ved blot at snakke med sine kristne venner om kristendommen. Snakke med hinanden om ens kristenliv. Det gør i sikkert også i Ã…rhus, men det er virkeligt en velsignelse! Jeg mindes dengang jeg gik på efterskole. Og hvor jeg kom til at snakke med en, som jeg egentligt aldrig sådan havde snakket med før, men jeg hørte en sætning personen sagde, og som jeg ikke kunne få ud af hovedet. Nemlig: ”Jeg tror ikke at Gud kan lide mig”… Og den sætning kunne jeg på ingen måde glemme. Da så det blev aften, skrev jeg lige en sms til vedkommende, om ja, kan ikke huske hvad, men kom ind på det der meget hurtigt. Og vi skrev til 1-2 stykker om natten. Og det var lidt underligt, for hvergang personen spurgte om noget til kristendommen, (og dengang havde jeg vel dårligt opdaget at jeg var kristen) Så var det som om jeg bare fandt verset der lige passede til. Som om Gud gav mig det! Det var virkeligt fantastisk. Specielt når jeg så senere hørte at personen var ved at skride fra det hele, både troen og skolen men var pga det bleven. Personens tvivl var simpelthen blevet for stor, altså tvivlen om at være accepteret af Gud! Ser du, det har i hvert fald lært mig meget om det at tale om Gud. Det er så ufatteligt vigtigt. Dels for at hjælpe hinanden til at overleve i troens vandring, men så sandelig bliver man også opbygget ved at hjælpe andre! Tænk, Gud kunne bruge mig der. :-) der findes intet større, end at arbejde for ham! Det er så også grunden til sms1kristen.dk Vi er handskerne, Gud er hænderne! Der er en sang der lyder i et vers: ”Gud giv mig dine øjne, så jeg ser….” Og så noget med dem som har det svært. Det tror jeg virkeligt vi skal bede for at vi må, så tror jeg vores menigheder bliver meget mere kærlige! Kristus nære. Altså i LM, der syntes jeg godt man kan tale om hvis en har mistet en eller sådan noget. Men kommer det til den personlige tvivl. Så virker folk næsten chokeret, når man siger at man da også selv tvivler. Jeg tror mange går rundt og tror at de er de eneste der har ond i troen! Selvom det jo kun er folk der ikke selv kan finde ud af at tro, der har brug for Jesus! :-)

    Har overvejet om jeg skulle skaffe mig min egen blog. Men det vil tiden vise. Tror det her kom lidt ud over svaret på dit indlæg.
    Forresten, jeg tror grunden til at jeg har haft tid til at tænke så meget over det med teologi studiet, er at min mac er død… Måske var den egentligt blevet en afgud for mig!????

    (ikke læst igennem!! Så er ikke ansvarlig for hvad der står skrevet! ;-) ) he he

  5. Louise skrev:
    11/09-2006 - 8:45

    Ok, here we go..har på fornemmelsen at det bliver semi-langt..

    Jeg tror helt sikkert du har ret i det med at stræbe, men der er virkelig bare to grøfter på den front. Altså, man kan komme ind i den der “jeg kan ligeså godt lade være med at prøve, for det lykkes jo ikke alligevel”-ting, og den er helt sikkert, som du også skriver, farlig. Men i den anden grøft ligger så den der “jamen Jesus er jo med, så alt kan lykkes, vi skal bare være optimistiske”, og den tror jeg bare heller ikke er god. I hvert fald vil man blive skuffet mange gange. Jeg tror at man skal have begge dele med for at det er helt godt. Så som så meget andet er det en balancegang.

    Du har ret i at noget af det du skrev måske ikke relaterede sig så meget til mit indlæg, men det var nu interessant læsning alligevel, vil jeg sige. Synes det er nogle interessante oplevelser og nogle til-eftertanke-tanker.

    Og det med teologi.. du ved hvad min mening er jo :)

    Sonnes egen blog.. Synes jeg du skulle gøre.. blev faktisk næsten helt skuffet da jeg lærte dig at kende og du ikke havde en.. så go for it!

  6.  

Skriv en kommentar