World Trade CenterSeptember 26
Gemalen og jeg har lige(lørdag aften) været inde at se World Trade Center i biografen med efterfølgende cafébesøg, hvor vi bl.a. virkelig fik snakket fremtidsplaner – den lidt vilde og ambitiøse del af slagsen, men klart på den gode måde. Det var super hyggeligt, og en rigtig god film, som til tider var meget rørende og tankevækkende..
Der er rigtig mange følelser i filmen, fordi den handler om noget som er så meget på kanten af livet at det næsten ikke er til at bære. Man ser meget tydeligt hvordan politifolkenes koner og børn reagerer, og det er enormt stærkt. Jeg kunne på ingen måde lade være med at sammenligne med mig selv. Tænk hvis det en dag skete for mig. Jeg følte så meget med konerne, for det må bare være den mest forfærdelige besked i hele verden, at ens mand højst sandsynligt er død. Jeg knugede flere gange Thomas’ hånd meget hårdt og slap da også en hel del glædestårer da konerne fik nyheden om at deres mænd var i live.
I det svage lys som de lyse billeder i filmen udsendte i det ellers bælgmørke biograflokale kunne jeg til tider se Thomas når jeg kiggede over på ham, og jeg følte mig så heldig, og samtidig en smule angst over, at der er en mulighed for at det samme kan ske for mig/os. Men man kan selvfølgelig ikke gå og være bange for det hver dag, for så ødelægger man da først de gode ting i livet og har sværere ved at værdsætte det positive man har i dag, leve i nuet og bare nyde. Men hvor følte jeg mig heldig da jeg kiggede over på ham, og hvor så han fantastisk ud i det lys! Den film gav mig ligesom lidt et spark til at sørge for at sætte pris på hvor heldig jeg er, og ikke tage Thomas eller noget som helst andet for givet. Det gik på en ny måde op for mig hvor meget jeg elsker den mand(!), og hvor meget jeg ønsker ikke at tage ham for givet, selvom det bare er lidt for nemt i en til tider stresset hverdag.
Så venner, familie, bekendte og ubekendte: sæt pris på livet og hinanden og lad være med nogen sinde at tage noget for givet!
Erna skrev:
26/09-2006 - 11:51
Ja, det er så let at tage det dejlige og gode for givet, og glemme at skønne på det, mens man kan.Det er godt at minde hinanden og sig selv om at huske at glædes over det, mens tiden er til det. Hvad mon fremtidsplanerne er?? :)
Frederikke skrev:
26/09-2006 - 18:32
Det er så vigtigt… det har jeg virkelig måtte sande.
:)