Den indviklede jobsøgningsverdenOctober 6

Jeg har nu sendt mails ud til ca. 10 børnehaver/vuggestuer/institutioner med en kort introduktion til hvem jeg er og en anmodning om at blive tilkaldevikar hos dem. Jeg er kommet frem til at det nok er den eneste vej frem, at få en smule erfaring før nogen rigtigt vil ansætte en. Jeg har fået svar fra to indtil videre. Den ene skrev tilbage, at hun ville skrive mig på deres vikarliste, hvilket jo i sig selv er dejligt nok, men det sikrer jo ikke, at man nogensinde bliver ringet op. Den anden skrev, at hun måske manglede en vikar på mandag, det afhænger af om strejkerne bliver ved eller ej. Men hun vil ringe til mig i eftermiddag med om det bliver til noget. Det håber jeg lidt.

Nogle gange er det lidt frustrerende at være arbejdsløs, fordi jeg på en måde godt kan lide ikke at have noget at lave. Altså sådan lige at have nogle dage med noget ferie/afslapning. Men i længden er det ikke sjovt. Samtidig er det lidt udsigtsløst kun at være tilkaldevikar, fordi man jo ikke ved om man nogensinde bliver ringet op, og man kan ikke rigtigt planlægge dagen i morgen. Derudover sidder jeg også lidt med den fornemmelse, at det faktisk er lidt skræmmende hvis jeg bliver vikar et sted. Det er helt nyt, hvilket man selvfølgelig aldrig ville kunne komme udenom om det så var en fast stilling eller ej, og jeg vil på en måde være lidt ligegyldig på arbejdspladsen, fordi personalet jo ikke skal opbygge et forhold til mig, når det sikkert kun er en dag. Idet at jeg ingen erfaring har i forvejen, så ved jeg jo reelt heller ikke helt hvad arbejdet går ud på. Jo, altså i teorien, men jo ikke i praksis. Så det er lidt med ambivalente følelser at jeg går ind i det her.. hvis altså jeg overhovedet går ind i noget. Jeg ved ikke rigtigt om jeg tør springe ud i det, og alligevel har jeg ikke rigtigt noget valg – hvilket nok egentlig er bedst ;)

Har du nogen erfaringer med at være vikar et sted?

2 kommentarer

  1. Jeps…
    Jeg er lige kommet på listerne hos to folkeskoler, der så ringer til mig, når de har brug for en vikar.
    Dét i sig selv er jo fint nok. Dét der er knap så fint er, at jeg ikke er sikker på at komme til at være vikar i fag, som jeg ved noget om. Det vil sige, at jeg sådan set bare er der for at være der.

    Det kan godt være lidt svært at acceptere den første dag, men jeg håber da bare det er en overgang.

    Jeg var afsted mandag (i går), og det var faktisk fint. Jeg kunne hjælpe lidt med det almene og havde sagt til mig selv, at der ikke er noget at gøre ved det, hvis skolen ikke vil (eller har brug) for mine kompetencer - bottom line er nemlig, at jeg får løn for det og kommer ud og står over for en larmende 9. klasse og en umulig 2. klasse, og dét i sig selv er jo også en form for undervisningserfaring.

    Så bare hang in there, der skal nok bliver plads til dig et sted :-)

    Jeg må så også sige, at jeg endte med at sende godt 20 ansøgninger til folkeskoler og er på nuværende tidspunkt “kun” vikar på to af dem… Så der kan være lidt langt i mellem - jeg ved ikke hvordan det ser ud i børnehaverne.

  2. Thx for opbakningen :) Og ja, der blev en plads til mig ..

    Jeg sendte omkring 10 mails ud om at blive tilkaldevikar, så det må siges at være et ok afkast.

    Håber det går godt med undervisningen :)

  3.  

Skriv en kommentar