MC’s Fight NightOctober 14
Ok.. rap er absolut ikke mig! Men manden ville så gerne lige se lidt af Fight Nighten, så det gjorde vi. Jeg proklamerede dog at jeg ikke gad at se på det i hele 2,5 time! Det endte dog faktisk med at bortset fra at vi lige hentede en film på et tidspunkt, så så vi faktisk det hele. Lidt vildt, taget i betragtning at “yir”, “fucking”, “homie” osv. ikke lige er hverken mine eller gemalens mest anvendte gloser. Meeen, mens vi så det blev de da brugt mere end jeg har gjort i hele mit liv tilsammen indtil videre.. sammen med et par håndtegn ;)
Ej, til min smag er rap bare lidt for overdrevet.. eller måske er det ikke selve rappen, men nok mere attituden som følger med, og så sproget, som ærligt talt er lidt groft og ikke altid lyder lige pænt. Men selvom Fight Night jo faktisk handler om at svine hinanden til, hvilket der godt nok også blev gjort(!), så var det utroligt overraskende underholdende! De bitchede og bitchede, også under bæltestedet, men alligevel var det cool på sin egen måde. Jeg tror helt sikkert at det lidt har ændret mit syn på rap. For når det er freestyle, som Fight Night jo er, så skal der godt nok en del talent og hurtigtænkning til for at kunne få det til at passe sammen. Så respekt til freestyle rapperne - helt sikkert!
Jeg kunne rigtig godt lide Kim Jensen, selvom han desværre ikke gik videre fra kvartfinalerne.. Men ellers var det ok, at det var Fantomet der vandt, i hvert fald gik det ikke så godt for Kejser A i finalen. Men fik nu også lidt respekt for ham den 14-årige. Man skal godt nok have noget mod og talent for at kunne komme i sådan en finale i hans alder!
Men yir yir, gi’ den op for rapperne og smid nogle håndtegn!