Forsinket morgengaveNovember 26

Min morgengave til Thomas var et gavekort til at få malet et portrætmaleri af os fra vores bryllup. Der er gået lang tid med at få det lavet, men det handler også om at vi først skulle udvælge et billede, hvilket jo, som kan ses i indlægget Dårlig fotograf, tog en del tid. Derudover er det også lidt vores egen skyld, fordi vi var lidt længe om at bestemme os, så ingen utilfredshed mht. tiden her.

portraetmaleri.jpgVi modtog det for omkring to uger siden, og det er virkelig flot! Det hænger allerede i vores stue, og vi er simpelthen så glade for det. Det er Marianne Mortensen, der er kunstneren, og hun er virkelig dygtig. Hun maler normalt billeder med bibelske motiver, så hun beskæftiger sig ikke så meget med portrætter, men sagde alligevel ja, til at lave det, da jeg kontaktede hende om det. Og hun har virkelig lagt mange timer i det, men alligevel har hun holdt fast i den billige pris som vi aftalte fra starten.

Igennem processen har hun også taget imod kritik fra os, hvor hun har sendt et digitalfoto af billedet til os på mail, og hvor vi så kunne sige til, hvis der var noget vi ikke synes havde ramt helt plet eller lignede så godt. Så det har virkelig været en fed oplevelse, og det er jo en helt unik ting at have i sit hjem. Tjek hendes hjemmeside ud, hvor der er eksempler på de billeder hun har malet.

3 kommentarer

  1. Hvor er det flot. Kan du ikke ligge billedet ud et sted og lave et link til det, så vi kan se det lidt større og få detaljerne med?

  2. Super flot billed.

  3. Tak :)

    Mette> Jo, selvfølgelig.. her er det: http://theundersigned.net/maleri.jpg

  4.  

Skriv en kommentar