PakkekalenderDecember 8

IMG_3149.jpgJeg har siden midten af oktober gået og puslet med at lave en pakkekalender til Thomas. Det har været rigtig hyggeligt at gå og ordne, men også svært at holde tæt med det. Jeg har flere gange taget mig selv i, at være tæt på at sige noget, som ville afsløre det.

Så det er dejligt, at det ikke længere er hemmelighedskræmmeri, selvom selve indholdet i gaverne jo stadig er det. Jeg nyder tiden, hvor jeg kan glæde ham med en gave hver dag. Jeg synes det er rigtig hyggeligt, og faktisk næsten bedre end selv at få en pakkekalender :)

Han blev rigtig overrasket over at jeg havde lavet en pakkekalender til ham, og han glæder sig som et lille barn til gaverne. Han spørger næsten hver aften om han ikke nok må få morgendagens gave nu. Men det kan der selvfølgelig ikke være tale om.

Jeg er blevet fortalt, at min storesøster lavede en pakkekalender til mig da jeg var lille. Men hun kunne ikke vente til december med at give mig gaverne. Så hun gav mig nogle af dem for tidligt, og blev så nødt til at købe nye gaver til de dage.. hehe.. skønt med sådan en søster! Men nu var jeg selvfølgelig også meget lille og sød dengang ;)

Får du pakkekalender, eller har lavet en pakkekalender til en?

4 kommentarer

  1. Jeg har lavet pakkekalender til både min kæreste og min storebror. Jeg får selv pakke de dage jeg er på arbejde, da der er pakkekalender på arbejde til dem der er på arbejde. Desuden laver min far enten pakkekalender eller weekendergaver til os børn, de sidste år har jeg fået pakkekalender, men i år er det weekendgaver.

  2. Ingen af delene.
    Ville egentligt have lavet en adventkalender til Gustav, men min mor kom mig i forkøbet :)

  3. Hmm, der er noget helt galt i mine familieforhold. Vi får slet ikke gaver. Vi kører ungarsk juletradition, hvor man pudser sine sko og stiller dem i vindueskarmen d. 6 december. Men både min far og julemanden har åbenbart befundet sig i ungarn den nat, for skoene var tomme morgenen efter…

  4. Vi får en gave hver dag af mine forældre..

    Men det meste er noget ragelse som vi kyler direkte ud fordi det ikke er noget vi kommer til at bruge… Jeg ved godt det lyder utaknemmeligt og det er ikke meningen, gaverne mandag til fredag er mærkelige ting som de der billige engang karklude som min mor udemærket ved vi ikke bruger, eller en creme hun ved jeg ikke kan tåle.. idag fik vi et vhs bånd!! Ja undskyld men det bruger vi altså ikke her i huset mere…

    Til gengæld har jeg lavet en lille adventskalender til min niece på næsten to år.. Bare små ting som har kostet ca 30 kr stk.. Hun har indtil nu fået en badeand og en hafferlafbamse

    Knuz Mia

  5.  

Skriv en kommentar