Motiverende tv-programmerJanuary 7
Jeg har lige set det der program på tv3 “Du er hvad du spiser”, hvor der er masser af gode råd osv ang. kost og motion. Og lige pludselig følte jeg bare at jeg er den mest usunde person i hele Danmark. Det passer nok ikke helt, men jeg spiser nu godt nok meget slik, og for usundt. Det hænger nok også sammen med Thomas forhold til mad, men det burde jo kunne lade sig gøre at lave sund og lækker mad alligevel.
Jeg fik lige pludselig blod på tanden for at dyrke noget motion og spise sundere. Jeg er spændt på hvor længe det holder, for som regel når det lige slår mig at nu skal jeg da til at føre en bedre livsstil, så er det sjældent motivation bliver hængende specielt længe. Men det ville nu være rart hvis denne gang var en undtagelse. Jeg har længe tænkt at jeg skal have fat i et par rulleskøjter, for det er nok den måde jeg lettest ville få taget mig sammen til at dyrke motion. Derudover er det jo en bonus at Thomas har rulleskøjter, så vi kunne rulle sammen. Godt for forholdet og godt for formen – dejlig tanke i hvert fald.
Det er dejligt, at man kan få motivation af et tv-program, og det lyder alt sammen godt, hva.. men holder det? Har du nogle ambitioner mht. kost, motion osv? Evt. en utraditionel motionsform?
PS. Thomas kom i dag til at tage min jakke på.. hehe.. han så helt forkert ud i hovedet - god griner :)