HalvsygJanuary 30
Jeg vil ikke sige jeg er syg, men jeg er heller ikke helt rask. Det er min hals og næse som ikke har det helt godt. Jeg er rigtig snottet og min hals gør ondt, jeg hoster osv. Nogle gange gør det også at jeg mister min stemme lidt, fordi jeg kommer til at lyde meget nasal pga. næsen og fordi min hals/stemme er “slidt”. Sådan har det været i omkring 1,5 uge nu.
Det er lidt et træls stadie at være på, fordi jeg ikke rigtigt føler jeg er syg nok til at melde mig syg på arbejde, men samtidig synes jeg heller ikke, jeg har det helt godt eller kan yde optimalt når jeg så endelig er på arbejde. Jeg er lidt bange for, at hvis jeg fortsætter med bare at tage på arbejde, så går der lang tid før jeg bliver helt rask igen. Samtidig føler jeg virkelig en forpligtelse mht. arbejdet, fordi der er andre personaler der ikke er der, så der er brug for mig.
Det er svært. Hjælp mig.. what to do?
Mattias Sonne skrev:
31/01-2007 - 1:40
Jo ser du Louise, jeg har alle de gode råd! :-P
Først og fremmest skal du have noget c-vitamin, da det generelt styrker dit immunforsvar, hvilket jo vil hjælpe dig med at blive rask.
Hvis vi så skal gå til en nærmere behandling af dine problemer med snottet og ondt i halsen, så skal der andre metoder oveni.
Til halsen: Har kan der jo både tages Hexokain, der er lokalbedøvende og desinficerende. Dels også strepsils som er et ret kendt præparat, dette er dog kun desinficerende. Det sidste nye er jo så Mucoangin, som både kører i tv reklamer og alt muligt, dette er dog kun lokalbedøvende, hvilket jo kun gør det lettere at udholde smerten, men ikke direkte behandler problemet.
Det er dog meget godt med alle de her ting, men min medicinske erfaring siger mig, at man skal over i noget helt andet. Wicks Blue! Det virker bare…! :-)
Men, men, men, er det så enkelt!? Nej, det er det faktisk ikke. For alt det her, det er ting der skulle hjælpe på en bakterie infektion i halsen, men, du kan også være ramt af en virus (også selvom de ikke findes til mac). Og så har de nedsat virkning. Faktisk findes der ikke rigtig noget lægevidenskabeligt middel, men går du til mere alternativ behandling, eller skal vi sige, naturprodukter, så er der et middel der går igen i mange bøger omhandlende naturmedicin. Og det er hyldebær/hyldeblomst. Det skulle have god virkning mod virus i systemet. Er dog ikke bevist, på anden måde end at det nogen gange virker! ;-)
Du taler også om at hoste, jeg ved ikke om du har problemer med meget slim i halsen så? Eller om det er en tør hoste? Men hvis tilfældet er, at det er en meget slimende hoste, så kan det nogen gange være svært få fred for hosten, slimen bliver simpelthen ved. Dels plejer Wicks Blue også at have en god effekt her, men ellers kan jeg også anbefale saltvand. Kog noget vand, og bland massere af salt i. Og lad det så blive køligt igen. Så er det bare i munden med en slurk, og så hovedet tilbage, og det der der boble noget, ved ikke hvad det hedder, men det man også gør når man børster tænder. Sådan at saltvandet kommer ned i halsen. Gør det et øjeblik, og spyt så ud. Så skulle en masse slim gerne være løsnet, og komme med ud. Det kan anbefales at du har noget til at skylle munden med bag efter.. for det smager ikke specielt godt med så meget salt.
Ligesom salt her kan hjælpe dig med at opløse slim i halsen, kan det også bruges i snuden. Dette hjælper dog kun symptomerne, men ikke selve kilden til snotten. Her skal du over i noget mere medicinsk næsespray, hvor Otrivin har nogen ganske udmærkede løsninger.
Det var vidst de råd jeg lige havde på hjertet, men c-vitamin er nok det vigtigste, og selvom der på de fleste indpakninger anbefales maks 1000mg om dagen, så tag dobbelt op den første, fordelt over dagen selvfølgeligt, men bare lige for at slå igennem! Og brug brusetabletter, ikke mindst er de sjove at se på når de bruser igennem, men det virker også meget hurtigere, da det ikke skal nedbrydes før det kan optages, som en alm. pille skal.
Du kan selvfølgeligt også bare spise masser af appelsiner, men, det klistre sådan på fingrene at skrælle dem.. ;-)
GenoDK skrev:
31/01-2007 - 8:52
C-vitaminer og masser af væske. C-vitaminerne er gode for imunforsvaret, og væsken er med til at gøre det mindre ubehageligt at hoste (det løsner slimmen lidt)
Dette er ikke noget trøst, men jeg siger det alligevel. Jeg har lige været igennem samme om gang med snot og hals, og for mit vedkommene tog det ca. 3 uger at blive frisk igen :-(
Håber snart du bliver frisk igen.
Louise skrev:
1/02-2007 - 9:11
Tak for de velmenende råd og ønske om at jeg snart bliver frisk igen :)
Det med hyldeblomst eller hyldebær og saltvand har jeg godt nok ikke hørt før. Det lyder ikke så rart med saltvandet, men kan da godt være, det er et forsøg værd.
Den med c-vitaminer har jeg til gengæld hørt før. Det siger alle jeg har snakket med om det. Og I har helt ret, jeg ved bare ikke helt. Tror ikke jeg er så god til at få c-vitaminer i hverdagen. Spiser ok meget frugt, men mest æbler(for som Sonne siger klistrer det på fingrene at skrælle appelsiner), men dem er der vel ikke så mange c-vitaminer i?
Jeg har i mange dage lidt bare ignoreret at min hals har det som den har det, fordi der har været brug for mig på arbejde. Næsen er dog ved at være bedre. Der er egentlig stadig brug for mig, men nu har jeg altså taget konsekvensen, og meldt mig syg. For jeg har det altså ikke helt godt. Det er lidt svært ikke rigtigt at kunne tale(altså at der ikke kommer lyd ud når man åbner munden), når man skal kommunikere med forældre, man hoster hele tiden og når man egentlig skulle puste på børnenes mad, men man i så fald ville smitte dem osv osv.
Szabo skrev:
1/02-2007 - 13:44
Hej Louise.
Kunne du overtales til at kigge forbi min side? Jeg har en diskusion igang jeg gerne vil have den mening på :-)
/Mette
Annette uden blog skrev:
1/02-2007 - 15:52
Hej Louise.
Jeg har et råd, som jeg ikke selv har prøvet :o) Masser af hvidløg, især rå, skulle være godt. Hvis man spiser det sammen med æble, skulle det ikke smage så slemt, og persille bagefter tager noget af de dårlige ånde… Jeg kender nogen, der som børn fik en tallerken æble og hvidløg, og så bare ned med en bid hvidløg, en bid æble, osv…. Du kan da prøve det, hvis du har lyst ;o)
God bedring!
PS. Man kan da vaske hænder, efter at have skrællet appelsiner, og så smager de fantastisk godt, synes jeg :o)
PS
Louise skrev:
1/02-2007 - 16:05
Szabo: Jada.. done :)
Anette: det lyder godt nok heftigt.. ved ikke helt om jeg tør ;)
Og ja, du har helt ret mht. appelsiner.. desværre er det vist alligevel det, der gør at jeg ikke får spist appelsiner.