Samsung LE32M71BFebruary 19

3397.jpg3400.jpgI fredags købte vi et nyt tv. Det var ekstremt tungt at slæbe hjem fra byen, selvom vi var to til at bære det. Thomas kunne endda mærke det i armene i nogle dage efter (til hans forsvar skal siges at han bar den alene noget af vejen).

Det er et super flot og virkelig godt LCD tv, lækkert at se på og selvom det er 4″ større end det gamle, har det virkelig gjort at stuen ser flottere ud og at der er mere plads. Før havde vi nemlig et “ikke-fladskærmstv”. Det er faktisk også et rigtig godt tv, da det har 100 Hz, er 28″ og har fladt billedrør, det fylder bare lidt meget.

Så hvis der er nogen der er interesseret i vores gamle tv, så bare sig til (link til Den Blå Avis). Her er billeder af både det nye og det gamle. Alt i alt kan jeg altså godt vænne mig til sådan et lækkert tv!

10 kommentarer

  1. Det er altså virkeligt et supersejt fladskærmstv i der har fået fingrene i. Der skal lyde et stort tillykke herfra. En anden en kan blot drømme om den slags ;-)

  2. Mange tak :) Ja, det er jo nok lidt et prioriteringsspørgsmål om man køber sådan et eller ej. Jeg vil nu også mene der er vigtigere ting her i livet end det, så det er vist ikke det værste man kun kan drømme om :)

  3. Jeg mener skam ikke man skal bagetaliserer den slags køb, Louise. Det er et rigtigt godt køb og en god investering. Kan du nævne bare en ting som kommer op i nærheden af at være vigtigere end et godt fjernsyn. Ej det var nu bare for sjov :-) Selvfølgelig er der vigtigere ting i livet, men alligevel…

  4. Orrrv… Sejt Tv.

    Syntes nu sådan nogen flade nogen skal hænge på væggen. Hehe. Sådan et fint et har vi dog ikke.

    Er brøleren også til salg? Den er nu også fin :P

  5. Torben: Jeg ved hvad du mener ;)

    Alice: Kan også være vi hænger det på væggen en gang med tiden, men har næsten lige fået det, så er ikke lige kommet til den slags overvejelser endnu. Tror faktisk også sådan nogle arme til at hænge den på væggen er rigtig dyre :/ Hehe.. brøleren er sjov nok, men du må da gerne købe den ;)

  6. Tillykke! Jeg har selv et tv magen til i køkkenet, dog kun 27″ - men det er et rigtigt fint tv, som I nok skal blive glade for.

    Iøvrigt kan man sommetider få vægbeslag til fladskærmstv i Føtex til 150,- (de er præcist ligeså gode, som dem FONA tager 699,- for). Bare et tip :)

  7. TILLYKKE

    Sådan et vil jeg da også ha :)
    Faktisk går vi og overvejer hvad vores nye TV skal være for et, da vores 15 år gamle er ved at stå af. En gang imellem så er der ikke lyd på, og så skal man lige tænde/slukke TV’et, hehe
    Jeg vil da være glad hvis der kommer en update på tilfredsheden med det nye TV.

  8. Preben: Tak for tippet.. Kunne være man lige skulle holde øje :)

    Geno: TAK! Det tv vi har købt vil bestemt ikke være et dårligt valg. For din skyld, skal der nok komme en update på tilfredsheden, når vi har haft det i noget tid :)

  9. Hej Louise.

    Tak fordi du lige kiggede ind på bloggen. Først til lykke med ansættelsen. Dernæst, vil jeg lige høre om I er kommet af med fjernsynet, for ellers skal vi da nok overveje at købe det… Det er jo vel et godt tilbud….

    Mvh Morten

  10. tillykke med jeres luxustv, ja en har ikke lige råd til et sådan men flot er det..smiler

  11.  

Skriv en kommentar