SløjfeendenMarch 9

Jeg ved ikke om nogen andre også har tænkt sådan, men på en dyne er der altså en sløjfeende – altså den ende på dynen hvor der ligesom er hul til at putte betrækket på, og hvor der så bindes med sløjfer. Det er for min mand en rimelig vigtig ting. Jeg tror vi har én slags sengetøj, hvor der rent faktisk er sløjfer i enden, og resten af vores sengetøj har en form for knapper. Dog kaldes det i hans hoved alligevel sløjfeenden, omend der ingen sløjfer er.

Han kan slet ikke klare hvis sløjfeenden ikke er i fodenden, men har fået vendt sig så, sløjfeenden vender mod hans hoved. Jeg vil give ham ret så langt, at på de dyner hvor der rent faktisk er sløjfer, kan det godt være irriterende, hvis man f.eks. får dem i hovedet, men når der kun er knapper og altså ikke sløjfer eller snore som evt. kunne irritere, så forstår jeg simpelthen ikke “the fuss”. Vi sidder tit i hver sin ende af sofaen med en dyne til deling, og hvis sløjfeenden er hos ham, bliver han fuldstændigt umulig.

Er der andre der også har det sådan?

15 kommentarer

  1. Der er så meget kvinder ikke forstår…..

  2. Hej Louise
    Jeg er da helt enig med din husbond. Det er da frygtelig træls med sløjfer knapper eller trykknapper i hovedet.
    Men på den anden side må jeg også sige, at jeg grinede højt, da jeg læste dit indlæg ._) For du fik det til at lyde ret sjovt.
    Nå jeg må se at komme på #macintosh igen.

  3. Jeg syntes måske mere, at det er et problem med badehåndklæder. Altså, man tørrer ansigtet med den ene ende af håndklædet - og nummeren med den anden ende. Hvis man nu bruger samme håndklæde dagen efter - hvem siger så, at man lige vender det på samme måde igen?

    Følgerne af ikke at gøre det… de er ikke rare at tænke på.

    Eller er det bare mig? ;-)

  4. Sonne: wah, wah, wah!

    Sebastian: hmm, tror bare ikke jeg lærer at forstå det er sådan en big deal. Jeg forstår godt det trælse i det, og hvis jeg kan vælge vender jeg da også dynen rigtigt, men når det blot er knapper, synes jeg bare ikke det er livet om at gøre.

    Brian: Haha! Du fik mig godt nok til at grine.. Men nej, det er ikke bare dig :)

  5. De er da så trælse at have oppe ved hovedet, så kilder de en hist og her. Nej, du ned i fodenden med dem - ja, jeg snakker altså om sløjferne :)

  6. Den der med håndklædet…. Der er vel en grund til, at man skal vaske sig grundigt :o) Da din husbond var baby havde vi et hoved/halefad, altså med 2 rum. Men vaskekludene… dem skulle vi selv ’styre’ !!

  7. <- føler sig udleveret af hele sit bagland ... Heldigvis lader det til at folk forstår mig :)

  8. @svigerfar: Eller også skulle man måske bare lave nogle badehåndklæder med teksten “ansigt” i den ene ende - og “nummeren” i den anden ende?

    :-)

  9. Jo da, Thomas, vi forstår dig godt! Vi har det ligesådan :)

  10. Jeg synes Brians forslag lyder som en god idé :) Hvis man gad, kunne man jo bare selv sy det i sine håndklæder – men det gad man jo nok ikke.. ;)

    Thomas: get used to it ;) Det er noget jeg gør en del i – udlevering :)

  11. Jeg har nogle håndklæder kun med strop i den ene ende, derfor er det nemt at huske forskel.. Lidt lige som dynen, strop / snore / knapper ved fra ansigtet..
    Egentlig kunne man bare klippe den ene strop af, så der kun er en i alle ens håndklæder. Så er der ihvertfald et mærke..

  12. Arhhh…. perfekt billede! *smider ansøgningen til patentkontoret i affaldsspanden*

  13. Thomas: hehe, hvor cool :)

  14. Brian> Producér en med dansk tekst :)

  15.  

Skriv en kommentar