Samsung LE32M71B IIApril 27

Jeg lovede engang i tidernes morgen, at der ville komme en update på hvor tilfredse vi er med tv’et. Så mest for Genos skyld, og med “bedre sent end aldrig”-ordsproget i mente, kommer den så.

Det er et super godt tv. For det første rigtig flot at kigge på, og også rigtig godt i billedet, hvis bare man får det indstillet rigtigt. Dog skalerer tv-et jo det analoge tv-signal op, fordi skærmen har en større opløsning. Det giver selvfølgelig en smule forringelse af billedet, men sådan er det jo med alle fladskærme, så det er vist ikke til at komme udenom. Ja, jeg ved egentlig slet ikke om jeg ved nok om tv, til at kunne give denne update, men vi er i hvert fald rigtig glade for det. Jeg tror man kunne sige mange flere tekniske ting om tv’et, men det vil jeg lade være op til min mand.. håber jeg?

Endnu smartere er det endda blevet, nu hvor manden har fået købt EyeTV, og vi så kan bruge vores Mac Mini som harddiskoptager. Se det er noget, der vil noget!

Ja, så vidt jeg ved har Geno allerede købt nyt tv, men nu kan han så alligevel se, om han ikke har fået blod på tanden, for at købe et af denne kaliber i stedet.

FastansættelseApril 23

I dag blev spændingen udløst. Min fastansættelse fortsætter nu fra 1. maj på ubestemt tid. Jeg har godt nok kunnet mærke spændingen rimelig meget i maven, nok bl.a. fordi jeg ikke havde nogen Plan B til hvis nu jeg ikke fik lov at blive der. Jeg har jo været fastansat i marts og april også, […]

Cykel IIApril 20

Som før nævnt har jeg vundet en cykel, og har så fundet ud af, at jeg mere eller mindre selv kan vælge. Det skal være en herrecykel, så manden og jeg begge kan cykle på den. Hans er nok mest faldefærdig, men min er altså heller ikke helt køn mere. Så vi smider nok hans […]

Alternativ Wii-sjovApril 18

Måske er jeg bagud, men se lige den her video. Det er simpelthen for sødt og sjovt :) Men nu arbejder jeg selvfølgelig også i en vuggestue..

FødselsdagApril 17

Med fare for at lyde selvoptaget, vil jeg lige ønske mig tillykke med de 21 år i dag :) Det har været 21 gode og meget oplevelsesrige år, må jeg vist hellere konkludere.
Og så et forsinket tillykke til Dronningen, selvfølgelig..

Næste side