cykelApril 7
I går var noget af familien på påskebesøg hos mine forældre. Min ene nevø havde nogle lodsedler fra sin skole med, og vi ville selvfølgelig gerne købe nogle. Så Thomas og jeg købte 4 til 5 kr. stykket. På de tre af dem var der ingen gevinster, men på det fjerde var vi faktisk så heldige at vinde hovedpræmien, nemlig en cykel til en værdi af 3499,-. Det er altså ret vildt, det tror jeg aldrig jeg har prøvet før. Men det er da super fedt.
Så skal man jo så bare lige finde ud af at få fat i cyklen, som altså lige nu befinder sig i Aalborg. Jeg kan heller ikke helt finde ud af om man skulle sælge den, og så få nogle penge ud af det, eller selv beholde den. Thomas’ cykel er godt nok ikke så pæn længere, og det er min egentlig heller ikke, men på den anden side cykler vi også bare rigtig sjældent.
Sådan ser den ud. Dog ved vi ikke om det er en dame- eller herremodel, eller hvilken størrelse det er, men det finder vi jo nok ud af.
Sebastian skrev:
8/04-2007 - 15:14
Til lykke med gevinsten - I skal da beholde den og begynde at cykle noget mere ;)
Louise skrev:
8/04-2007 - 22:49
Tak.. Ja, det kunne være en ret god taktik nu her hvor det er ved at blive lysere tider. Dog tror jeg ikke jeg får manden til at cykle så meget igen, eftersom han alligevel har buskort. Det koster jo lige meget om han tager bussen eller ej, og så tror jeg han synes det er mest bekvemt. Men jeg kunne faktisk godt tænke mig at cykle noget mere, det er da en god måde at få motion på, med mindre man ankommer til sit bestemmelsessted helt svedt til, selvfølgelig.