FastansættelseApril 23
I dag blev spændingen udløst. Min fastansættelse fortsætter nu fra 1. maj på ubestemt tid. Jeg har godt nok kunnet mærke spændingen rimelig meget i maven, nok bl.a. fordi jeg ikke havde nogen Plan B til hvis nu jeg ikke fik lov at blive der. Jeg har jo været fastansat i marts og april også, og før det halvfast ansat og før det igen vikar. Så jeg har efterhånden også været i vuggestuen i snart 7 måneder, hvorfor jeg også er meget glad for at kunne fortsætte.
Jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det ville være at skulle tage afsked med børnene, og så er der selvfølgelig den økonomiske sikkerhed i det også, som jeg meget nødigt ville undvære. Det ville være så irriterende at skulle ud og finde noget andet nu her. Specielt hvis jeg starter på studie til sommer. Det aner jeg jo stadig ikke om jeg gør, på en måde har jeg lyst, men nu har jeg selvfølgelig også en mulighed for bare at blive ved med at arbejde. Man skal jo heller ikke starte på en uddannelse bare for at gøre det, hvis man ingen idé har om hvad man vil.
Jeg ved ikke hvad fremtiden på længere sigt bringer, men det er godt nok rart at vide, at jeg kan blive i vuggestuen så længe jeg har lyst :)
Sebastian skrev:
23/04-2007 - 20:16
Tillykke med stillingen.
Altså du kunne jo også bare få dig en masse børn selv, i stedet for at begynde at læse. Så ved du da, sådan nogenlunde, hvad du kunne give dig til de næste mange år ;)
Louise skrev:
27/04-2007 - 19:05
Tak :) Hehe, der fik du smilet frem hos mig.. men nah, tror nu ikke det er det, den står på i den nærmeste fremtid ;)