TøjflipMay 3
Jeg fik lige pudselig et flip, og måtte derfor bare rydde ud i mit tøj. Mit skab er så fyldt, at det efterhånden er ved at være ret træls. Når tingene ikke længere kan være på deres respektive pladser, ved man, at det er tid at gøre noget ved det. Så det gjorde jeg. Det blev til 14 (strop)t-shirts, 6 par bukser, 2 nederdele og 8 bluser og to par støvler. Det synes jeg selv er ret meget!
Det er en rigtig rar fornemmelse, og nu har jeg jo så et godt argument for at få lov at købe en masse nyt tøj, for “jeg har jo lige ryddet ud” ;)
Faktisk er hele aftenen gået med at rydde op og ud. Vi har rykket rundt i stuen, fjernet skrivebordet og i det hele taget fået mere plads. Det er helt dejligt med sådan noget sen-forårsoprydning :)
Mor-Erna skrev:
4/05-2007 - 12:00
Det lyder af meget, du har ryddet ud! Hvordan ser der nu ud hos jer?? Vi må snart forbi igen :)
Louise skrev:
4/05-2007 - 15:41
Erna: Det er det bestemt også. Rigtig meget endda, synes jeg.
Der hvor skrivebordet stod, står fjernsynet, og den der skuffeting som stod under skrivebordet, står nu ved siden af reolen inde i hjørnet. Ovenpå den står så computerfladskærmen, så den må flyttes på hvis vi skal bruge den, hvilket er ret sjældent. G5′en er så sat til salg. Jeg tror ikke, der er andet, vi har rykket rundt på. Og ja, så er skrivebordet jo bare helt ryddet væk, og resten af pladsen er så bare tom. Dejlig meget plads og luft!
Og så har vi lige været ude at købe højttalere i dag. Det er Thomas nok bedre til at forklare, hvad det er for nogle, men i hvert fald er de super gode.
Så mangler vi bare et ophæng til fjernsynet, en reol-agtig ting til at hænge under fjernsynet, en ny sofa, et spisebord med stole og en ny receiver ;)