DrømmepauseMay 30
Nu er det virkelig længe siden jeg sidst har skrevet herinde. Det er der flere grunde til, men det vigtigste er at jeg nu kommer i gang igen.
Jeg tror jeg er kommet frem til, at jeg gerne vil læse til sommer, selvom jeg virkelig synes det er dilemma! Jeg vil super gerne have pengene (det er alligevel 6000,- mere end SU pr. måned), men på den anden side har jeg faktisk lidt svært ved at se mig selv arbejde i vuggestuen et år endnu. Ikke fordi jeg ikke kan lide det, for det kan jeg, men jeg tror bare jeg lidt har fået “nok” eller hvad jeg kom efter. Jeg er jo egentlig også kun ansat til 31.08.07, og hvad nu hvis de alligevel ikke kan forlænge mig, som de har lovet. Så står jeg der.. og hvis jeg fortsætter i vuggestuen, men midt i det hele ikke gider mere, så er der bare ikke noget at gøre. Det ville også være træls. Og på en måde har jeg bare lyst til at begynde at læse nu her – komme igang. Åh, jeg ved det ikke, for pengene tæller altså godt nok også meget, selvom de ikke er alt.
Derudover ville det jo faktisk også være dejligt at kunne flytte. Til en andelslejlighed evt. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig! En ejerlejlighed ville selvfølgelig være allerbedst, men det er vist ikke realistisk i hjertet af Århus med de penge vi har lige nu. Desuden er jeg vist også lidt kræsen, når det kommer til lejlighederne. Hvis vi skal flytte skal den nye lejlighed være 70-80 kvm. Der skal være vaskemaskine og opvaskemaskine (eller mulighed for selv at sætte dem ind), og så skal det ligge ret centralt, og være billigt jo. Og så skal rummene/indretningen jo være god og lejligheden i det hele taget pæn, og en altan ville være fint. Og så må det gerne ligge lidt oppe, altså måske 2. sal eller noget(hvor vi bor nu, går folk jo lige forbi vinduerne, hvilket er lidt træls). Og det skal være tillladt at have kat. Så alt i alt er det måske nok lidt svært. Og det er jo endnu sværere hvis jeg først går på SU. En bil ville jo også være rart, men ja.. jeg drømmer vist ;) Men det er nu alligevel lidt seriøst ment med lejligheden. Vi må se hvad der sker.
Brian skrev:
30/05-2007 - 19:52
Hvis du nu finder 2 af de der lejligheder - så kunne Ministeren og jeg også godt være interesseret ;-)
Louise skrev:
30/05-2007 - 20:20
Jeg skal nok sige til, hvis det er ;)
Torben Schmidt skrev:
30/05-2007 - 20:24
Jeg har lige siddet og læst artiklen om dig og Thomas i Udfordringen. Det klarede i jo udemærket :-)
Det er jo også en god reklame for bloggen.
Jeg er sikker på at hvis du blot lytter til din indre stemme, så finder du ud af hvad du skal efter sommerferien. Uanset hvad så held og lykke med det og husk at der også kommer en dag efter studierne hvor du igen begynder at tjene mange penge. Til den tid er priserne på lejligheder måske også faldet. Hvem ved.
Alice M skrev:
30/05-2007 - 20:38
Er Vestre Ringgade for langt “ude af centrum”?
Hvad vil du studere i øvrigt?
Louise skrev:
30/05-2007 - 20:43
Torben: Mange tak.. Ja, jeg vidste slet ikke den var kommet i endnu, så tak for tippet ;) Men reklame for bloggen ved jeg nu ikke om det er, der står da ikke vores nuværende blogs’ hjemmesideadresser så vidt jeg kan se?
Måske du har ret mht. priserne, og sådan tænker jeg da også lidt. Men når man har lyst til at flytte lige nu, så hjælper det ikke så meget på kløen i fingrene ;)
Louise skrev:
30/05-2007 - 20:43
Alice: det ved jeg såmænd ikke, det er det vel ikke hvis det er den rigtige lejlighed. Det lyder som om du tænker på noget bestemt? Bliver helt nysgerrig.. ;)
Ja, det er jo lige det.. jeg tror det ender med engelsk og kommunikation på handelshøjskolen. Men er stadig meget i tvivl.
Torben Schmidt skrev:
30/05-2007 - 20:56
Nej, det er selvfølgelig rigtigt. Men hvad man ikke har på papir det har man på google :-)
Der er jo sikkert mange som læser artiklen og som så gerne vil læse mere om jeres blogs. Adresserne er jo nok ikke svære at finde med google.
Louise skrev:
1/06-2007 - 16:28
True, google er guld. Har lige forsøgt at søge på mit navn, og må sige du bestemt har ret. De to første hits fører ind på min blog :)
Håber da du har ret i at mange gerne vil læse mere..
Helle Nørremark skrev:
1/06-2007 - 23:37
Har du overvejet et halvt år mere i vuggestuen, og så starte ved vinterstart på dit studie?
Louise skrev:
2/06-2007 - 1:33
Helle: Ja, men med det studie jeg har kig på lige nu, er der ikke noget der hedder vinterstart.. :/
Alice M skrev:
2/06-2007 - 9:59
Louise - Vi bor på Vestre Ringgade nu. Der er nogle godt lækre nogle tilsalg i den ejendom vi bor i. Nogle af dem er selvfølgelig lige blevet solgt i denne uge :)
De er desværre blevet lidt dyre det sidste år.
Vi bor jo selv i en af dem som på 3 år er steget fra 1.4 til 2.2 mill. :)
Vi skal så heller ikke blive boende her - jeg ved endnu ikke hvor jeg får arbejde, så vores kommer jo også tilsalg på et tidspunkt. De er nok lidt dyre ;)
Louise skrev:
3/06-2007 - 15:29
Alice: Ja ok.. det lyder som om det er lidt for dyrt til os – lige nu i hvert fald. Lyder ellers godt nok lækkert. Godt I købte dengang så, det er I garanteret glade for i dag. Fed fortjeneste når man skal sælge er jo dejligt :)