AndelsboligJune 24

Ja, så kom dagen hvor vi endelig kom ud at se på en andelsbolig. Den ligger ret centralt, er 75 m2 stor og koster mindre end så mange andre vi har set på. Vi havde min far med ude at kigge på det, og det var rigtig dejligt lige at have en med, som har lidt erfaring i diverse af sådan noget.

Pigen som boede der nu, var flink og god til at vise os rundt. Lejligheden så i det hele taget godt ud, der var en meget lys stue og et rimelig stort soveværelse. Eneste minus er nok at man skal igennem soveværelse/kontoret for at komme ind i køkkenet. Men det virker ikke som om det vil være et problem for os. Andelsboligforeningen(som faktisk er et I/S) består af kun 5 lejemål, hvoraf den ene er en frisørsalon, så det virker lille og hyggeligt.

Ja, der er jo tusind ting at fortælle om det, i hvert fald er vi meget interesserede og hiver lige fat i banken igen i morgen. Vi er de første der har været og se på det, men der skulle komme nogle flere og kigge her i løbet af de næste par dage. Så faktisk er jeg lidt nervøs for om folk byder over prisen, kan flytte før os osv. Men jeg vil virkelig gerne have den her lejlighed. Vi må se hvad det bliver til, det er i hvert fald spændende!

PS. Annette: så fik du din rapport ;)

Et ØjeblikJune 18

Jeg har siden engang i efteråret 2006 været med i redaktionen på Århus KFS’ blad Et Øjeblik. Det har jeg været glad for, fordi jeg egentlig synes, det er vigtigt at have en opgave i sin forening. I andre foreninger jeg før har kommet i, synes jeg det har været svært at finde noget, som […]

Drømme..June 15

Det er tilladt at drømme.. også om ting som måske aldrig kommer til at ske.. Lige nu drømmer jeg, som jeg før har skrevet, om at Thomas og jeg kunne købe en andelsbolig og flytte ind i den, i stedet for at bo i den lejlighed vi bor i nu. Det er også træls med […]

YasminJune 3

Jeg har lige set Dags Dato, som bl.a. handlede om p-pillerne Yasmin som åbenbart har været skyld i nogle blodpropper og endda dødsfald! Det er i sig selv forfærdeligt og egentlig også forargende, eftersom de jo netop sælges som en lavdosis p-pille, der skulle være mindst skadelig for kroppens hormonbalance.
For et ca. 1,5 år siden […]