Andelsbolig IIJuly 18
Vi skal skrive under på købskontrakten i morgen aften!! Med forbehold for at banken godkender det godt nok, for vores bankmand er på ferie. Dog har vi mundtligt fået lovning på lånet, så det burde ikke være noget problem. Vi glæder os rigtig meget, og det bliver bare alt for svært at vente til vi skal flytte.
Overtagelsesdatoen bliver d. 1. september, hvilket er en måned før vi lige havde tænke det skulle være, men så er der også blevet slået lidt af i prisen. Så det er vist fair nok. Rent “jeg-kan-ikke-vente-mæssigt” gør det mig absolut ikke noget at det er en måned før i hvert fald! Det bliver bare så godt at flytte. Det er næsten ærgelig det er for tidligt at gå i gang med at pakke nu, for jeg er bare klar ;)
Men inden man kan flytte er der jo så en masse ting, der skal ordnes. Der skal spartles, gøres rent, males, afhøvles osv osv osv. Og det er så nærmest i begge lejligheder at det skal ske, så det bliver nok lidt hårdt. Vi vil gerne have afhøvlet og behandlet plankegulvet i den nye lejlighed i hvert fald. Males skal der jo også, og vi vil vist også gerne gøre noget ved køkkenlågerne. Så den første uge går nok med at ordne alle de ting, og så kan vi så forhåbentlig flytte ind den anden weekend i september.
Jeg glæder mig simpelthen alt for meget. Det er næsten ikke til at holde ud. Det jeg glæder mig mest til er nok at vi skal indrette lejligheden. En del af det er allerede på plads i mit hoved, så det bliver spændende at se om det holder i virkeligheden. Et lille, men i det store hele ubetydeligt, minus er at jeg så får lidt længere til arbejde. Ca. 1,7 km. længere. Men jeg overkommer nok at skulle cykle to km. hver vej. Det er jo også sundt for mig at cykle hver dag. Så det skal nok gå.
Det er lidt en vild tanke at tage et så stort lån. Men det kommer jo på et tidspunkt i de flestes liv, så ligeså godt nu, som senere. Forresten fortsætte jeg så, så vidt muligt med at arbejde et år endnu. Vi må se om vi ikke kan få holdt noget indflytterfest (hvilket vi aldrig fik gjort her hvor vi bor nu) – det kunne være super hyggeligt i hvert fald. Eather way glæder vi os i hvert fald til at få besøg i vores nye lejlighed :) Over and out.
Brian skrev:
18/07-2007 - 18:18
Tillykke med det! Hvor er det henne i byen?
Louise skrev:
18/07-2007 - 18:32
Tak! Det ligger på Nørre Allé :)
Brian skrev:
18/07-2007 - 19:57
Så bliver det vel næppe mere centralt! :-)
Louise skrev:
18/07-2007 - 21:22
Nej, det har du ret i. Det bliver lækkert! Men vi bor nu også ret centralt nu :)
Female Cliché » Blog Archive » Andelsbolig III skrev:
19/07-2007 - 21:30
[…] Så nu er handlen altså i hus, dog som før nævnt, med det forbehold at vores bank endeligt godkender financieringen. Det regner vi med kan ordnes i uge 30. […]