FlytteklarJuly 30

Jeg er mentalt totalt klar til at flytte, hellere i dag end i morgen. Problemet er jo så bare lige at vi først skal flytte d. 1. september, og endda sikkert først en uge efter, da vi jo regner med at skulle afhøvle gulve osv. Så lige nu er den måned altså rigtig rigtig lang!

Måske det er derfor jeg lige for tiden har kastet mig over oprydning. Det er jo for tidligt at begynde at pakke i flyttekasser, selvom de egentlig står klar. Det er foreløbigt blevet til oprydning i sko og tøj og der skal nok komme mere. Når man flytter er det en super god mulighed for at få ryddet op i nogle ting. Så har man også det mindre at flytte med.

Så i løbet af de sidste par dage har jeg smidt 7 par sko ud. Manden har smidt 1 par ud. Ellers ryddede jeg for noget tid siden som sagt også op i mit tøj, og der kom jeg godt nok også af med en del. Kan ikke helt huske tallene, men det var en 15-20 bluser/t-shirts, en masse undertøj, og nogle få par bukser. Jeg har stadig meget mere tilbage end jeg egentlig bruger, og jeg burde smide mere ud. Men man har bare altid den der margen, hvor man bilder sig ind at hvis nu man skal male, eller hvis nu man i lang tid ikke får vasket eller hvis nu, hvis nu, hvis nu.. Så jeg må se om jeg kan få taget mig sammen og smidt mere ud. Egentlig kunne jeg bare starte med at købe noget nyt :)

Forresten får vi vores møbler på torsdag, det glæder vi os rigtig meget til!

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar