X-factorMarch 1

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal få brugt ord der er kraftige nok uden at de ikke også er lidt for grimme. Men jeg bliver nødt til at komme ud med min ærlige mening, for det kan simpelthen ikke passe at danskerne er så tonedøve! Prøv lige engang at hør hvordan efter hvordan Basim rent faktisk synger! Hør nu efter hans stemme i stedet for at se på hvor sød eller lækker en lille dreng han er. Han kan jo ikke synge! Helt fra han starter på hver eneste sang ligger han jo skævt i forhold til hvad bandet spiller, og det lyder, for at sige det som det er, røvdårligt! Det er så falsk som det kan være næsten.

Nu er det ikke fordi jeg er den største fan af Lisa, men det kan da for ………. ikke passe at en som hende, der i det mindste kan synge rent og har ret godt styr på sin stemme skal ryge ud før en som er fuldstændigt og aldeles tonedøv, bare fordi han er charmerende!

Vågn nu op, Danmark! Det er simpelthen utroligt at en konkurrence skal være sådan. Lisa ville jo aldrig vinde alligevel, men derfor kunne hun nu godt have fået fair behandling af danskerne. I det hele taget burde det slet ikke være os der bestemte i sådan en konkurrence, det burde være dommerne, som har forstand på sang, og i det mindste kan høre når noget er pivfalsk (hvilket Remee så åbenbart bare ignorerer, for de er jo homies).

Ja, jeg er næsten lige så hård ved Basim som Blachmann er ved Vocaloca. Forskellen er bare at han har uret og jeg har ret. Jeg tror ganske enkelt jeg er det man kalder gal!