X-factorMarch 1

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal få brugt ord der er kraftige nok uden at de ikke også er lidt for grimme. Men jeg bliver nødt til at komme ud med min ærlige mening, for det kan simpelthen ikke passe at danskerne er så tonedøve! Prøv lige engang at hør hvordan efter hvordan Basim rent faktisk synger! Hør nu efter hans stemme i stedet for at se på hvor sød eller lækker en lille dreng han er. Han kan jo ikke synge! Helt fra han starter på hver eneste sang ligger han jo skævt i forhold til hvad bandet spiller, og det lyder, for at sige det som det er, røvdårligt! Det er så falsk som det kan være næsten.

Nu er det ikke fordi jeg er den største fan af Lisa, men det kan da for ………. ikke passe at en som hende, der i det mindste kan synge rent og har ret godt styr på sin stemme skal ryge ud før en som er fuldstændigt og aldeles tonedøv, bare fordi han er charmerende!

Vågn nu op, Danmark! Det er simpelthen utroligt at en konkurrence skal være sådan. Lisa ville jo aldrig vinde alligevel, men derfor kunne hun nu godt have fået fair behandling af danskerne. I det hele taget burde det slet ikke være os der bestemte i sådan en konkurrence, det burde være dommerne, som har forstand på sang, og i det mindste kan høre når noget er pivfalsk (hvilket Remee så åbenbart bare ignorerer, for de er jo homies).

Ja, jeg er næsten lige så hård ved Basim som Blachmann er ved Vocaloca. Forskellen er bare at han har uret og jeg har ret. Jeg tror ganske enkelt jeg er det man kalder gal!

2 kommentarer

  1. Enig enig - og hvis Blachmann havde valgt en bedre sang til Lisa var hun nok ikke røget ud.
    Basim kan ej synge.

    Jeg elsker derimod Vocaloca fordi de er så unikke som de er :)

  2. Det er sikkert rigtigt. Men har svært ved at se hvem der så skulle være røget, for Basim ryger jo ikke ud foreløbigt, åbenbart. Og som sagt ville Lisa alligevel ikke have vundet. Ikke når der er tre kvindelige solister og både Laura og Heidi efter min smag er bedre end Lisa. Men det er rigtigt, sangvalget gør nok en del for hvem der ryger. Bare så på Vocaloca som får hug for at vælge såkaldte børnesange. Det er da noget pjat at bedømme udfra det.

    Martin og Heidi vil jeg i hvert fald mene bliver der til den bitre ende. Men jeg vil da godt nok håbe at folk får øjnene op, så Basim ryger næsten gang. For hverken Laura eller Vocaloca fortjener da at ryge ud før ham.

    Men tror da vi begge er enige om at Vocaloca er noget for sig. Det er dem der giver mig kuldegysninger, når de synger acapella. Og det skal de blive ved med, for det er jo det der fungerer. Men derfor tror jeg nu stadig desværre ikke at de vinder, for det er som om programmet passer bedre til at det er en solist der vinder, og måske Vocaloca er lidt for specielle og niche-agtige til at kunne vinde. Men min favorit, det er de nu alligevel.

  3.  

Skriv en kommentar