Søndag morgen kl. 04.30..August 21

lagde vi os efter en vellykket Glow Festival til at sove efter ca. 1,5 time i bil fra Lunderskov til Ã…rhus C.

Gemalen og jeg ankom til Lunderskov med tog kl. 20.30 fredag aften. Herefter valgte vi så at slå telt op i regnvejr, bare lige for at gøre det hele super festivals-agtigt. Herefter var der weekenden igennem koncerter at høre næsten konstant - noget selvfølgelig bedre end andet, alt afhængigt af smag. Luna Halo var federe end jeg husker dem som opvarmningsband til en Kevin Max koncert sidste år, så det var positivt. Munich var noget ret melankolsk, og på sin egen måde rigtig fedt, musik. This way to fear nothing var næsten ovre i dødsmetal-genren, og overraskede mig også positivt. Jeg vil ikke sige at det direkte er min stil, men der er faktisk ok meget melodi i sangene, selvom det samtidig er sådan noget “råbe-musik”, hvorimod Barricades, som befinder sig i samme genre nok var lidt for melodiløs til min smag. All Star United og Sarah Brendel var helt ok party-musik, mens Verra Cruz nok igen var lidt en tand for meget til mig. Sidst men ikke mindst var Stainless som altid et hit :)

Egentlig var planen først at tage hjem søndag, men da der lørdag aften var en mulighed for at få et lift hjem i bil = spare penge og være fri for at rejse i tog med tung og alt for meget bagage, valgte vi det. Og jeg som faktisk aldrig har boet i telt før, oplevede det så kun en enkelt nat. Dermed gik vi så glip af søndagens program, som godt nok ikke bestod af nogle koncerter, men dog en gudstjeneste.

Det var en dejlig weekend, men også dejligt at sove i sin egen seng igen, og ikke mindst dejligt at vågne op inde i et rigtigt hus :)

Forrige side