Ferie i TyrkietNovember 21

Så er vi vel hjemme fra Tyrkiet, vi kom hjem i aftes ved 22.30-tiden. Det har simpelthen været en super tur! Vi var afsted sammen med Thomas’ bror(’s), kone og søn, og det var så hyggeligt! Vi havde godt vejr langt det meste af tiden, brugte lang tid med at slikke sol i liggestolene og nyde varmen. Vi havde vel et sted mellem 24 og 28 grader hver dag – skønt!

Det var faktisk ikke det store problem at have lille Thilde med. Det var selvfølgelig lidt sværere at få steriliseret dernede end herhjemme, hvor vi bare bruger vores microbølgeovnssterilisator, og så lige få kogt vandet på det rigtige tidspunkt, så det var tilpas kølet ned til næste gang hun var sulten. Men ellers virkede det til at det var dejligt for hende ikke at have så meget tøj på som normalt, og så fik hun helt ekstremt meget opmærksomhed fra alle dernede. Og jeg mener alle! Vi snakker unge og gamle, vi snakker mænd og kvinder(nok mest mænd faktisk). Vi snakker røre ved, snakke med, tage hendes strømper af for at se de små tæer, løfte – i Tyrkiet er det åbenbart meget normalt lige at tage fremmede børn ud af deres forældres arme fordi man ikke lige kan stå for dem. Men jeg synes nu ikke det var ubehageligt på nogen måde. Bare dejligt at folk var så vilde med hende.

Thilde har udviklet sig helt vildt mens vi var dernede. Hun er begyndt at opdage at hun kan bruge sin stemme. Så der var en morgen hvor vi sad og spiste morgenmad i restauranten, hvor hun gik helt amok med skrigelyde og høje C-er, simpelthen bare fordi hun kunne! Hun er herlig! Derudover er hun begyndt rigtigt at bruge sine hænder til at daske til ting med og forsøge at gribe om dem osv. Dejligt at se :)

Vi boede på Titanic Beach Resort – et rigtig fedt hotel, og vi havde bestilt “ultra all inclusive”, så ikke om vi skulle betale for et eneste stykke mad eller drikkevarer eller noget som helst, og det var bare skønt ikke at skulle tænke på det! Der var den utroligste buffet både morgen, middag og aften. Og det bedste af det hele var at vi havde bestilt to hotelværelser, men fordi det var ikke-højsæson og de åbenbart ikke havde nogen der havde booket, så kom vi til at bo i en lejlighed. Altså der var to toiletter med bad, to værelser, en gang og en stue med sofagruppe og bord-stole-gruppe, og ikke mindst en kæmpe(!) altan. Og det hele med udsigt over havet. Mere luksuriøst har jeg vist aldrig boet, og det gjorde jo at vi alle 6 havde mulighed for at være sammen på en helt anden måde end ellers – virkelig skønt!

Kort sammenfattet var det simpelthen en ferie over al forventning!

PS: Ude godt, men hjemme bedst – sammen med kattene.. ;)

DublinFebruary 21

Så er jeg og manden vel hjemme fra Dublin. Vi tog af sted i mandags og kom hjem i dag. Det har været lækkert at være på ferie, selvom det selvfølgelig ikke lige var strandferie med 30 grader. Men bare det at komme lidt væk hjemmefra kan være rigtig rart, også selvom det var fhv. […]

Påskelejr IIApril 10

Jeg har indtil videre ikke rigtigt orket at give mig i kast med at skrive om Påskelejr. Det virker så omfattende, eftersom lejren jo strakte sig over 5 dage, men nu har jeg sat mig for at tage mig sammen. Så here we go..
KFS har 50 års jubilæum i år, så der var jubilæumsreception til […]

PåskelejrMarch 30

Så er det i morgen Påskelejr starter.
Nogen der skal med?

KalenderlysNovember 28

Så fik jeg i går lavet årets kalenderlysdekoration.. Det er et spindelvævslys, hvilket jeg bare altid har syntes er så flot. Jeg sad og hyggede mig ved spisebordet med ler, gran, pynt og julemusik, så det var faktisk super dejligt og afslappende. Jeg kom helt i julehumør, og ja, bagefter kom jeg faktisk til at […]

Næste side